HVEM ER JEG

Papillondesign & syatelier

Jeg , Anette Buch, er ejer af og har opstartet Papillondesign & syatelier  i 2002.  Firmaet blev cvr. registeret i 2007. Mit syatelier ligger i Brønshøj og her har det stort set altid ligget, bortset fra en afstikker i 2013, til Gråbrødretorv 5, KBH. City, i 5 år, med butik og atelier. 

Jeg designer og syr produkter i mærkerne Papillondesign til voksne og Chenilledesign til småbørn. Design og produktion sker i syatelieret i Brønshøj.

Papillon betyder sommerfugl på fransk, og denne lille "fugl" er symbolet for mig, på at være visionær og flyve frit i tankerne. Den har altid fulgt mig.
Chenille betyder sommerfuglelarve på fransk og er "barnet".

Jeg skaber nogle smukke designs med gode detaljer og dejlige farver. Så alle kan føle en glæde og et velbehag ved at have det på. Eller blot at se på det og bruge det. Inspirationen får jeg fra naturen, fra andre mennesker, ja alle vegne fra. Det giver mig utallige idéer, som jeg får skabt i mine designs. Ligeledes er en stor inspirationskilde min dejlige familie med min mand og to voksne døtre og deres familier. De er mine skrappe og konstruktive kritikere, som jeg samarbejder med. 

Jeg er uddannet tilskærer og designer fra Københavns Tilskærer Akademi mm., og ynder at kalde mig selv, tøjkunstner, hvilket giver sig udslag i mit design. Dette fagområde har jeg beskæftiget mig med på det professionelle plan i mere end 40 år. Udover jeg også er uddannet pædagog. Det har givet mig en meget stor og bred erfaring i det at designe, sy og tilskære beklædning og tekstiler på alle mulige kreative måder samt formidle inden for mange spændende områder.  Se gallerisiden under Papillondesign.

Jeg tager et stort hensyn til, at det er gode og ordentlige produceret metervarer og materialer jeg bruger. Indimellem anvender jeg stof, der har været brugt til gardinprøver, i nogle flotte print, som kan bruges til jakker, eller prøver på møbelstof, der er super til f.eks. at sy clutchs af. Stof rester bliver ofte anvendt til patchwork tørklæder etc. eller til børnetøj i Chenilledesign produktionen. Næsten alt kan bruges. 

Papillondesign & syatelier er klart bæredygtigt Slow Fashion. Direkte fra syatelieret til dig.