HVEM ER VI

Papillondesign & syatelier er individuel tøj og tekstil design i mærkerne, Papillondesign til voksne og Chenilledesign til børn. Disse designs sælges på vores webshop CHENILLEDESIGN.DK  som gik luften i december 2022., via instagram @chenilledesign.dk , på markeder og messer, som vi deltager i eller ved at at kontakte os direkte pr mail. Og vi er, Anette og Anne, der samarbejder omkring Chenilledesign og SoMe.


Design og produktion

Produktionen af Chenilledesign og Papillondesign sker i vores syatelier i Brønshøj, København. Jeg, Anette, designer, tilskærer og syer alle produkter. Der tages et hensyn til, at det er gode og ordentlige produceret metervarer og materialer der bliver brugt. Ofte anvendes materialer, der har været brugt til gardinprøver eller lignende i nogle flotte print, egne lagermetervarer ( deadstock)  og usolgte varer fra andre brands. Specielt til Chenilledesign børnetøjs produktionen, tager vi helst udgangspunkt i upcycling. Og næsten alt kan bruges. Det betyder også at der kun er få modeller i hvert design.

Vi håber du vil finde den samme inspiration og glæde i vores tøjunivers, som vi gør. 

Følg os på Instagram, Facebook og andre steder.

Papillondesign & syatelier er klart et slowfashion brand, direkte fra syatelieret til dig.


Historien:

"Det er mig, Anette, der ejer og har opstartet Papillondesign & syatelier i 2002. Med Papillondesign som tøjmærket til voksne og senere kom Chenilledesign, som tøjmærke til børn.  Og hvorfor hedder mærkerne det de gør. Papillon betyder sommerfugl på fransk, og denne lille "fugl" er symbolet for mig, på at være visionær og flyve frit i tankerne. Den har altid fulgt mig. Chenille betyder sommerfuglelarve på fransk og er "barnet". 

 Jeg stræber efter at designe og skabe smukke designs med gode detaljer og dejlige farver. Så børn og voksne, kan føle en glæde og et velbehag ved at have det på. Eller blot at se på det og bruge det. Inspirationen får jeg fra naturen, fra andre mennesker, fra min dejlige familie med min mand og to voksne døtre og deres familier, ja alle vegne fra. Det giver mig utallige kreative idéer, jeg ynder at kalde mig selv tøjkunstner, hvilket giver sig udslag i mit design. 

Jeg har en faglig baggrund, som uddannet tilskærer og designer fra Københavns Tilskærer Akademi mm. Dette fagområde har jeg beskæftiget mig med på det professionelle plan i mere end 40 år. Udover at jeg også er uddannet pædagog og har undervist i design og syning på aftenskole. Jeg har ligeledes designet og syet  danse og teaterkostumer, bla. til dansestudiet MOVE. Det har givet mig en meget stor og bred erfaring i det at designe, sy og tilskære beklædning og tekstiler på alle mulige kreative måder samt at formidle inden for mange spændende områder. Desuden har jeg haft butik og atelier på Gråbrødre Torv i 5 år, solgt mine designs i Unika og Kunst & Håndværk. Se også gallerisiden under Papillondesign hjemmesiden.  "

Kærlig hilsen Anette.

Klik videre til webshoppen  www.chenilledesign.dk .